Politiske Mærkesager

Klima og miljø


Klimaet har min højeste prioritet. At vi får balance i CO2 regnskabet, så vores planet ikke længere trues med en temperaturstigning på 1½ grad eller mere, er mit vigtigste fokuspunkt. Allerede ved en temperaturstigning på 1½ grad, er vi i store problemer på planeten. Lige nu frygter nogle forskere, at vi kan risikere en temperaturstigning på 3 grader ved næste århundredeskifte. Vi skal gøre alt vi kan, for at det ikke sker. Vi skal arbejde på at sænke vores udslip af CO2 til atmosfæren. Og vi skal arbejde på at CO2 binder sig i jord, hav og alt organisk materiale, som det er bestemt til fra naturens hånd. CO2 er dl af kulstofkredsløbet og det er det, vi skal have til at komme i balance. Det skal vi gøre ved at lave bæredygtig omstilling på alle livets områder.

Penge i balance


Sidst men ikke mindst er jeg meget optaget af at vi får løst de problemer, som følger af vores finansielle system. Det er de private banker der skaber 95% af de penge, der er i omløb, i vores samfund. Det giver en ustabil økonomi, med finansbobler og finanskriser, der afløser hinanden. Og det går især ud over områderne uden for de store byer, fordi penge følger boligmarkedet og der hvor priserne på bolig er højest. På sigt går det dog også ud over byerne, når store investorer går ind og køber flere ejendomme i byen, som det sker i København og Aarhus. Som konsekvens er det ikke muligt for almindelige mennesker at få råd til at bo i de to største byer, fordi man ikke har de penge som skal til. Men det er også et problem, at man mister ejerskab til byen som borger, fordi store selskaber køber sig ind i centrale bygninger i stedet. Byen mister sin aura som borgernes by.

Demokratisk er det et kæmpe problem at virksomheder og kapitalfonde er rigere end stater.

Løsningen er at indføre konti til alle borgere i Nationalbanken. At give regeringen mulighed for at styre pengeskabelsen, og fratage de private banker muligheden. Det vil skabe balance i økonomien. Det vil også gøre at priserne på billig ikke fortsat stiger. I overgangen fra et finansielt system til et andet skal man naturligvis hjælpe de boligejere, der evt kommer i klemme, fordi deres bolig mister værdi. Til gengæld, så får vi et boligmarked, hvor flere har mulighed for at være med. Vi undgår finanskriser, som skader borgerne der har mindst, samt byerne, som har mindst.

Bæredygtig Omstilling


Vi skal omstille til et mere bæredygtigt samfund – alle steder. Vigtigste områder er der, hvor vi nu bruger fossile brændstoffer: kul og olie. Her skal vi have flere vedvarende energikilder: Især vind, men også sol, termisk energi fra jorden, bølgeenergi fra havet osv.

Udvikling og livskvalitet

Udvikling handler for mig om at der skal være en sund udvikling i vores land, som ikke deler landet i ’de største byer’ vs. ’stederne uden for de største byer’. Lige nu er jeg desværre vidne til at Norddjurs Kommune, hvor jeg arbejder, er meget hård belastet af manglen på økonomi, hvilket betyder at kommunen må lukke skoler, fyre kommunalt ansatte medarbejdere (lærere, pædagoger), samtidig med at kommunen har måttet hæve kommuneskatten, så det samtidig er dyrere at bo i kommunen.

Ydermere er kommunen hårdt belastet af regionens lukninger af busser, som i særligt høj grad er gået ud over det lidt tyndere befolkede Djursland, som nu mangler infrastruktur til de nærmeste større byer for alle borgere. De løsninger, som kommunen forsøger at lave, for at afhjælpe det store problem med at unge ikke kan komme til deres uddannelse i Grenaa, det løses nu ved at indsætte nogle afgange med en bybus, som så må køre færre afgange i byen. Og ved at tilbyde flex-ture til en forhøjet kilometer-pris (næsten en fordobling til 7 kr pr kørt kilometer). Det kan blive en dyr rejse i det daglige og en rejse som studerende ikke har råd til. Det betyder at studerende i fremtiden vil vælge at gå på et gymnasium i en endnu større by, eksempelvis Randers eller Aarhus, og man vil være tvunget til at flytte tidligt hjemmefra for at tage en ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Som man kan se, vil flere flytte til de største byer, og færre til de mindre provinsbyer, hvilket kan blive en katastrofe for gymnasierne.

Gymnasierne og de andre ungdomsuddannelser er samtidig pressede af omprioriteringsbidraget (2 procent årlig besparelse) som især rammer ungdomsuddannelserne i de mindre byer, og især gymnasierne, hvor der spares mest hvert år. Det vil vi naturligvis ændre, hvis vi får mulighed for det. Alternativet ønsker at tilføre flere penge til uddannelserne, og at omprioriteringsbidraget stoppes. Vi har afsat 600 millioner ekstra til området på vores finanslovsudspil for 2019.

Copyright @ Line Aaen - 2019